TFS er en god ting at have (især når man tidligere brugte VSS), men da antallet af aktive udviklere lige i min afdeling (som er et aktuariat) kan tælles på en finger, er “vi” ikke storforbrugere af de avancerede TFS features med automatisk builds og what-not. Der er derfor nok at lære, når man ind imellem støder på noget ud over det lidt mere sædvanlige som check-ins og bug reports.
Forleden løb jeg ind i problemer, da jeg havde fat i et projekt, der kun sjældent bliver rettet i. Det viste sig, at en kollega, der ikke længere sidder i aktuariatet, havde nogle udestående pending changes på nogle filer.
En søgning ledte mig hurtigt til “tf undo” kommandoen, som giver mulighed for at lave undo på pending changes for andre brugere i andre workspaces. Så med følgende kommando var jeg hurtigt kørende igen:
tf undo /workspace:kollegasmaskinnavn;kollegasinitialer /recursive $/Foldernavn/Projektnavn /server:TFSservernavn