Diabetikere bør (i hvert fald i perioder) føre dagbog over blodsukkermålinger som minimum foretaget før og efter hvert hovedmåltid og umiddelbart før sengetid.  Samtidig skal man tælle kulhydrater og løbende holde styr på sammenhængen mellem kulhydratindtaget og antallet af insulinenheder, man injicerer.

I anledning af halvårsdagen for konstateringen af min type 1 diabetes, har jeg arbejdet på et website til online registrering af blodsukkermålinger samt af indtag af insulin og kulhydrater.  Udover at give mig selv og andre diabetikere et centralt sted at føre dagbog, er det også mit første rigtige “live” ASP.NET MVC 2 og .NET 4.0 projekt.

Bayer Diabetes lever bl.a. af at lave blodsukkerapparater.  Hvert år udbyder de en sum penge til projekter, som på en eller anden måde gør livet nemmere for diabetikere, og mit website er blevet valgt som en af tre finalister til at modtage hjælp fra deres fond.  Den endelige vinder findes ved afstemning, hvor alle interesserede kan stemme.

Derfor beder jeg dig, kære læser, om at gå ind på og stemmemit bidrag.

Plz, plz, plz

P.S. Mit website er endnu ikke online, men du kan se et par skærmbilleder herunder.

simplewins1 simplewins2 simplewins3

Kommentarer

ne0san Denmark siger:

15. april 2010 09:18

Nice. Jeg har stemt, men du er bagud lige nu Smile

Du må ud og investere i en Mac så du kan lave en iPhone app. Desværre ser det ud som om Apple vil forbyde at man bruger C# på iPhone.

t4rzsan Denmark siger:

15. april 2010 11:47

Lige nu er jeg generelt ikke så imponeret over Apple.  Deres seneste iTunes opdatering har flyttet alle mine heldagsaftaler en dag til venstre.  Så nu ligger 1. maj fridagen den 30. april.  Bare så du ved det :-(

ne0san Denmark siger:

15. april 2010 12:26

Du har fri den 30. april alligevel - det er jo store bededag. Anyway, så er jeg stadig i tvivl om jeg skal ha' en iPod eller en Android...

t4rzsan Denmark siger:

15. april 2010 13:31

Men iflg. min iPhone er Store Bededag en torsdag fremover.

Jeg synes personligt, at iPhone er federe, men det er ikke utænkeligt, at selve applikationerne er bedre i Android, fordi de har større frihedsgrad.

Kommentarerne er lukkede